Er din hund irriterende?

Læs med og hør hvorfor din hund måske opfører sig lidt ‘frækt’ ind imellem

Du kommer træt hjem fra job og griber hundesnoren for at give din hund en luftetur. Men i løbet af et sekund har din hund nærmest revet snoren ud af hænderne på dig. Den suser rundt i hele huset med snoren i munden. Du løber efter og råber at nu skal den altså stoppe. Nærmest helt forpustet får du endelig fat på både hund og snor

Bliver du trukket afsted med? Din hund vil meget gerne møde andre hunde for det synes den er sjovt, lærerigt og stimulerende

Du bliver trukket ud af døren, fordi din hund er så ivrig efter at komme på oplevelsestur. Ivrig efter at møde nye venner og udfordringer. På turen vil din hund MEGET gerne møde andre hunde, så den bliver ved med at trække i snoren. Og du trækker igen, for det er faktisk ret irriterende at blive trukket afsted. Din hund har højt løftet hale og snuser ivrigt til alt den møder på sin vej

Pizzaen i busken – hvorfor skal hunde altid finde noget (u)lækkert at spise? Det skal de fordi det ligger i deres natur at finde føde selv

Pludselig står den med en halv pizza i munden som den har fundet i krattet. Du råber at den skal slippe pizzaen med det samme, men den gumler bare videre og overhører dig fuldstændigt. Du er ved at blive godt og grundigt irriteret på din hund nu. Men det lykkes dig at hive en halv pizza ud af munden og få det smidt ud. Nu er dit overskud snart brugt helt op. Du har haft en lang dag på jobbet og er træt. Hjemturen forløber fint og du smider dig i sofaen når I kommer tilbage.

Sofaen venter hjemme og du er træt men din hund er frisk for den har sovet hele dagen

Du håber du lige kan få lov at slappe lidt af inden du skal videre i træningscentret – men din hund har andre tanker. Den kommer med sit legetøj og lægger det i sofaen ved siden af dig. Den står og kigger meget bestemt på dig og du får lidt dårlig samvittighed for du har jo været væk hele dagen – du tænker også at lufteturen i morges var lidt kortere end sædvanligt. Nu begynder din hund at nappe dig i bukserne – du siger hårdt NEJ – og det ser ud til at hjælpe, for den lægger sig hen i hjørnet i sin kurv. Du kan godt se at den ser skuffet ud og du får lidt dårlig samvittighed

Din hund savner sandsynligvis hjerne stimulering. Når du begynder at stimulere dens hjerne, vil du kunne mærke det på den. Den bliver mere i balance og mindre needy

  1. Hav en et par skefulde Bellas Favorit Barf med f.eks. kylling og laks med dig på gåtur og sæt små klatter kød på træer, store sten eller andre steder din hund kan snuse sig frem til dem. Hvis din hund er god til at snuse, så lad den ikke se hvor du sætter kødet fast
  2. Du kan også lægge godbidder i græsset eller i krattet – din hund vil bruge meget hjerne aktivitet på at bruge næsen
  3. Køb 3-4 forskellige aktiveringslegetøj som du kan skifte imellem. Det må gerne være noget din hund kan blive udviklet af, sådan at aktiviteten kan gøres vanskeligere at løse som din hund bliver dygtigere og dygtigere
  4. Kødben er også aktivering – så fodrer du i forvejen med rå mad, så giv et stort kødben (ikke bærende knogler) eller laksehoveder udenfor i græsset
  5. Har du en lille hund og vil gerne gå lange ture, så tag den med i doggi stroller og lad også den komme ud af vognen og snuse efter råt kød
  6. Lav gerne små tricks på gåturen, det kan være næse-target på din hund, snurre rundt, gå ved fod osv. Små kommandorer eller tricks som giver dig mere nærhed med din hund
  7. I stedet for træningscentret, så tag hunden med på løbetur og lav din styrketræning mens din hund søger efter godbidder

For flere tricks, treats eller ideer – stay in touch

Ps. jeg er ikke uddannet hundetræner – men har interesseret mig for al slags aktivering i flere år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.