Bliver helt varm om hjertet

Et ben til en hund er ikke velgørenhed. Velgørenhed er et ben, der deles med en hund, når du er ligeså sulten som hunden – Jack London

Kødben i græsset

En af mine hjertesager er at få hundene og kattene mere ud i naturen og spise deres mad. Tænk hvis du kan give dit kæledyr en oplevelse der i den grad ligger i dets DNA. Nemlig gumlende på et råt ben ude i naturen. Grunden er at vi ‘spærrer’ vores kæledyr inde i huse, lejeligheder – ja selv haver kan være indespærrende. Vi opfylder til tider mere vores behov end deres. Specielt blandt katte er der desværre mange der lever deres liv indenfor. Måske har de adgang til altanen og kan holde øje med fuglene. Måske er de bare indenfor. Forestil dig at du tager din kat med på tur og har et ben med til den. Sætter sele og snor på den og giver den et ben i græsset mens du kan sidde og nyde det. Det siger nok sig selv – men at give kæledyrene mulighed for at spise udenfor, betyder at de bruger mere energi og bliver aktiveret på en naturlig måde.

Dit kæledyr har godt af rå protein

Hunde og katte har behov for rå protein for at deres organisme fungerer som den skal. Når de får serveret rå mad i form af råt kød, brusk, sener, grønsager, olier, vitaminer og mineraler, har de det som regel bedre end hvis de lever af tørfoder. Det skal siges at hvis dit kæledyr lever af tørfoder – så er det begrænset hvilke ben du kan give den. Dets mave er simpelthen ikke forberedt til at nedbryde ben. Det vi sige at syreindholdet ikke er højt nok eller maven ikke er stærk nok, hvis der gives tørfoder som mad. Tal med os inden du overvejer at give ben

Back to nature – men hvordan?

Hunde og katte skal gerne mere tilbage til naturen. Jo mere vi kan give dem af oplevelser ude i naturen jo bedre. Prøv f.eks. at lægge spor, det fungerer både til hund og kat. Jeg ved ikke så meget om spor endnu, men der er en simpel måde at gøre det på som jeg synes fungerer godt. Tag et stykke rå lever, hjerte eller fisk hvis dit kæledyr godt kan lide det, bind en snor stramt om, lad gerne snoren være så lang at du ikke skal bukke dig ned mens du trækker den hen over jorden/græsset. Bind hunden eller katten og træk snoren med kødstykket slæbende i græsset til et sted hvor du lægger kødstykket uden snor. Nu lader du dyret få færten af kødet via snoren og legen kan begynde. Sig glad ‘søge’ eller andet ord. Gå bagved hunden i søgningen, lad den føre an og giv den tid til at snuse. Når den finder kødstykket, så ros den til skyerne og lad den så spise i fred.

Må alle hunde og katte få rå ben?

Nej, kun dem der er vant til Barf kan tåle rå ben med det hele. De kæledyr der er vant til tørfoder kan med fordel vælge rå okseben med marv og alle de tørrede ben kan også gives

Hvordan vælger du det rigtige ben?

Du skal først finde ud af om du ønsker at fodre med rå mad eller tørfoder. Samtidig skal du tænke over hvor stor din hund er. Jo mindre hund jo mindre ben. Aldrig kødben af bærende knogler, dvs. knogler fra koens, fårets, hestens ben – bærende knogler. De er for hårde at tygge i og det kan gå ud over dit kæledyrs tænder. Men du kan altid forsøge tænke på hvilket størrelse byttedyr dit kæledyr ville spise hvis det levede ude i naturen. Og hvis du er i tvivl – så står jeg gerne parat til at hjælpe med at finde det rigtige størrelse ben

Pote highfive fra Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.